Det var tirsdag morgen. Jeg var lige stået op. Jeg gik med det samme i gang med at tage tøj på, og gøre mig klar. I dag var en god dag. Jeg skulle nå en hel masse. Jeg skulle først til frisøren. Så skulle jeg ud at købe mig noget tøj, og så senere ud og spise med min familie. Jeg fik hurtigt gjort mig klar. Jeg spiste noget god morgenmad med min familie. Efter begyndte jeg at gå ud ad døren. Jeg tog mod frisøren. Den lå ret langt væk fra mig, så jeg havde lidt travlt. Jeg skulle klippe mit hår kort i dag. Der gik cirka 45 minutter, hvor jeg så endelig ankom til frisøren. Der var jeg cirka i en time. Jeg fik en virkelig flot frisure. Jeg begyndte så at tage imod et shoppingscenter. Der skulle jeg kigge på noget tøj. Klokken var omkring 14. Jeg fandt hurtigt noget tøj som jeg kunne lide. Jeg fik købt en del tøj. På et tidspunkt opdager jeg så at min iPhone ikke er i min lomme. Der slog mit hjerte hurtigere end det nogle sinde har. Jeg blev så bange. Jeg tænkte jeg kunne have mistet den. Jeg valgte at gå den præcis samme vej tilbage, for at som om jeg kunne have tabt den. Der ser jeg den ligge på gulvet. Skærmen var helt smadret. Det var jeg ligeglad med. Jeg er bare glad for at jeg fandt den. Jeg tog ind til fixphone for at få skærmen skiftet. Det gjorde de heldigvis ret hurtigt til en god pris. Jeg var ellers så bange i starten for at jeg aldrig ville kunne finde min telefon igen. Jeg tog så senere ud og spiste med familien, uden jeg behøvede at være bange for at have tabt min telefon.