Sådan undgår du at få stjålet din cykel


Der er ikke noget værre end at få stjålet sin cykel. Selvom antallet af cykeltyverier i Danmark falder år efter år, så oplever op mod 50.000 danskere hvert år at få stjålet deres cykel. Det tal dækker kun anmeldte tyverier, så det reelle antal tyverier må formodes at være langt højere end hvad statistikken afslører.

En af grundende til at vi i Danmark ser færre og færre cykeltyverier, og faktisk er på et niveau, som ikke er set lavere siden 1995, er at kvaliteten af sikkerhedsudstyret er blevet langt bedre i løbet af de seneste år. Groft sagt, så er en standardlås i dag blevet langt sværere at bryde op end den var for 20 år siden. Samtidig har vi som samfund fået langt mere overvågning, som kan tage lysten fra selv garvede tyveknægte. Det kommer sig til udtryk ved videoovervågning på offentlige pladser og arealer, men også i cyklerne selv, hvor det er muligt for ejeren at installere sporingsenheder som Apple Airtags eller små GPS-baserede devices, som vil afsløre, hvor tyven har gemt din cykel.

Selvom meget er gået i den rigtige retning, når det kommer til at fjerne motivationen hos tyvene så er nogle cykler stadig en for stor fristelse. Hvis du er den lykkelige ejer af en ny cykel, en dyr cykel eller på anden vis ejer en cykel, som andre misunder og drømmer om, så læs med her og blive klogere på, hvordan du sikrer dig mod at få stjålet din cykel, hvis den er eftertragtet af andre end dig.

Køb en kvalitetslås

Den mest konkrete sikkerhedsforanstaltning på din cykel er cykellåsen. En erfaren cykeltyv vil lynhurtigt kunne vurdere, om det er en lås, der let kan brydes op eller om det simpelthen er for meget arbejde til at det er risikoen værd at give sig i kast med lige præcis din cykel. Så selv om du måske ikke tænker over det, så har selve låsen faktisk en meget afskrækkende effekt på tyven, hvis den ellers er god kvalitet. Ellers er det omvendte selvfølgelig tilfældet.

Mange cykler har en formonteret click- eller ringlås, når de købes hos forhandleren. Selvom mange af disse låse er forsikringsgodkendte, så er der også tale om de tyndeste låse på markedet. En dyr cykel med en billig clicklås er guf for en tyv, da det ikke tager mange sekunder at låse cyklen op med det rette værktøj i hånden.

Endnu værre er du stillet, hvis du blot bruger en kodelås til at sikre din cykel. Der er her tale om en låsetype, som let kan brydes op af tyven, men endnu værre kan denne låsetype ikke forsikringsgodkendes. Så du er er altså selv ude om det, hvis du får stjålet din cykel. I hvert fald, hvis du spørger din forsikring.

Overvej en kvalitetslås fra mærker som Kryptonite, Abus, Trelock eller AXA, hvis du ønsker at opgradere din nuværende cykellås. Disse mærker producerer en lang række låsetyper som f.eks. foldelåse, kædelåse og bøjlelåse.

Lås din cykel fast til omgivelserne

En cykel kan sådan set sagtens blive stjålet selvom du har låst den med den bedste lås på markedet. Cykeltyven kan på meget kort tid løfte din cykel om bag i en bil, og transportere den til en anden lokation, hvor han i fred og ro kan arbejder på at bryde låsen op. Og hvis man blot har tid og værktøj til rådighed, så kan selv den mest avancerede lås på markedet brydes op.

Lås altid din cykel fast til omgivelserne, hvis det er en mulighed og det ikke er til gene for andre i det offentlige rum. Hvis du parkerer din cykel i et cykelstativ, vil du ofte have mulighed for at låse cyklen fast til metallet på stativet. Det kan være du bruger en clicklås til at låse cyklens hjul mens du bruger en kædelås til at fastgøre cyklen til stativet. Husk altid at vurdere, om din fastgjorte cykel vil være til gene for andre. Du kan let rende ind i en grim overraskelse, hvis du f.eks. fastgør din cykel til en lygtepæl, og kommunen har behov for at arbejde på den. Så er det ikke sikkert du finder din cykel dér, hvor du efterlod den.

Parker din cykel i et veloplyst, tætbefolket område

Hvis du bor i en lejlighed i en af landets større byer, kan du være nødsagtet til at have din cykel holdende i et offentligt tilgængeligt område. Selv i en baggård med begrænset tilgængelighed, vil din cykel være i større fare end hvis du havde mulighed for at parkere din cykel i en aflåst garage på en villavej. Det øger selvsagt chancen for at få sin cykel stjålet før eller siden, da cyklen simpelthen er eksponeret i længere tid.

Overvej derfor altid, hvor du vælger at parkere din cykel i det offentlige rum. Hvis det er muligt, så vælg en parkeringsplads i et område, som er tætbefolket, let tilgængeligt og godt oplyst. Det er på sådanne steder, at der er god chance for at der er opsat videoovervågning. Det er altså ikke her tyvene går på jagt, hvis de kan blive fri.

Der findes også et par alternative metoder…

Din cykel kan være god nok selvom den måske ikke længere vinder nogen skønhedskonkurrencer. Vind og vejr slider på udseendet på selv velfungerende cykler, så måske er det ikke det visuelle, der får dit til at springe i sadlen, men udelukkende cyklens praktisk funktion. I så fald kan du overveje at give din cykel en gang maling i en iøjefaldende farve for at skræmme cykeltyven. En cykeltyv ser ikke meget værdi i en cykel, som ikke har nogen salgsværdi og vil kunne kendes på lang afstand af dens retmæssige ejer.

Et sidste tip til at undgå at få stjålet din cykel er at købe en ny cykel, som du er glad for. Det lyder måske selvmodsigende, men argumentet vil være, at du får stjålet din cykel fordi du ikke passer godt nok på den. Med andre ord elsker du den ikke nok til at tage de nødvendige forholdsregler for at holde cykeltyven væk. En ny cykel, som både koster dig et slat penge og som du holder mere af, vil kunne motivere dig til også at investere i en god lås og tage dine forholdsregler. Hvis du er på jagt efter en ny cykel kan du finde lige det du søger på bikeland.dk uanset om du er på jagt efter en ny citybike til bykørsel eller skal have en racer til landevejen.


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.